Vis emner under Forside

Horsens Kommune har vedtaget en handlingsplan for rottebekæmpelse i kommunen.

I henhold til miljøbeskyttelsesloven og rottebekendtgørelsen er Horsens Kommune forpligtiget til at foretage en effektiv rottebekæmpelse. Det indebærer, at rotterne skal udryddes helt eller at der skal opnås et, efter sagkyndigt skøn, tilstrækkeligt lavt niveau i rottebestanden.

Den nye rottebekendtgørelse pålægger Horsens Kommune at føre tilsyn med, at den enkelte grundejer lever op til sin forpligtigelse om at sikre og renholde sin ejendom, herunder brønde og stikledninger, så rotters levemuligheder begrænses mest muligt.

Bekendtgørelsen pålægger også kommunen en række nye administrative opgaver, bl.a. vil tilsynet med de private bekæmpelsesfirmaer medføre en forøget større administrativ opgave.

Endvidere er der kommet ændrede krav i forbindelse med tilsynet med rotter i landzonen og kommunen er nu forpligtet til at rottesikre en række kommunale institutioner m.m.

For at kunne foretage en effektiv rottebekæmpelse og forebyggelse er det nødvendigt med en målrettet strategi, der indeholder en række tiltag, der skal styrke forebyggelsen og bekæmpelsen af rotter.

Horsens Kommune har udarbejdet en handlingsplan.

Handlingsplanen indeholder:

  • Overordnede mål for rottebekæmpelsen
  • Tildelte ressourcer til rottebekæmpelsen
  • Målelige succeskriterier for rottebekæmpelsen
  • Beskrivelse af tiltag til opnåelse af beskrevne mål
  • Beskrivelse af særlige indsatsområder vedrørende forebyggelse og bekæmpelse.

Handlingsplanen skal revideres minimum hvert 3. år og offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Se Horsens Kommunes handlingsplan.


Indholdsansvarlig Tina Stabell Olesen, to@horsens.dk