Vis emner under Forside
Kommunen opkræver et gebyr for rottebekæmpelse sammen med ejendomsskatten.

I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 18 er der givet kommunalbestyrelsen adgang til at opkræve et gebyr for rottebekæmpelsen i kommunen. Gebyret opkræves for samtlige faste ejendomme (såvel bebyggede som ubebyggede grunde) i kommunen som en andel af ejendomsværdien, jf. bekendtgørelsens § 32, stk. 2.

Opkræves udgifterne til rottebekæmpelse på denne måde betaler alle ejendommene i en kommune ikke lige meget for rottebekæmpelsen. Begrundelsen er, at en stor ejendom som udgangspunkt kræver større indsats med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af rotter end en mindre ejendom.

Gebyret opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter, og der kan ikke, f.eks. som følge af aftale om en sikringsordning på en ejendom, dispenseres for betaling af gebyret, jf. bekendtgørelsens § 32, stk. 4.

Gebyret fra 2016 udgør 0,0535 ‰ af ejendomsværdien.


Indholdsansvarlig Tina Stabell Olesen, to@horsens.dk