Vis emner under Forside
Kompostbeholder

En kompostbeholder behøver ikke megen pasning. Naturen sørger for, at affaldet bliver omsat. Men du kan være med til at sikre en god og hurtig omsætning.

Når du starter

Komposteringen starter bedst om foråret. Start med at lægge et lag kviste i bunden af beholderen for at give luft til komposten. Findel haveaffaldet til under 10 cm. Det giver lettere adgang for mikroorganismer. 

Hverken for vådt eller tørt

Det er en god idé både at komme fugtigt køkkenaffald og tørt haveaffald i kompostbeholderen. Det er vigtigt for en god omsætning, at affaldet hverken er for vådt eller tørt. Komposten er tilpas fugtig, når du kan trykke lidt vand ud, når du klemmer en håndfuld sammen. Er affaldet er for vådt, kan det begynde at rådne. Er affaldet for tørt, kan omsætningen gå i stå.

Bland affaldet i komposten

For at forkorte omsætningstiden kan du et par gange om året stikke komposten om – det vil sige blande den godt igennem. Tøm beholderen, bland indholdet og kom det tilbage i beholderen. Du kan også blande affaldet med en greb, kultivator eller beluftningsstok. Blandingen giver luft til mikroorganismerne.

Findel tynde gren og kviste

Jo mere findelt affaldet er, jo hurtigere foregår komposteringsprocessen.


Indholdsansvarlig Carsten Lund Nielsen, tecln@horsens.dk