Vis emner under Forside
Mine
Affald er fremtidens råstof. Hvis vi ikke ændrer vores forbrugsvaner og den måde vi betragter og behandler vores affald på, vil mange råstoffer i løbet af få årtier blive en mangelvare.

Hvornår slipper råstofferne op?

Ud fra det nuværende forbrug og verdens kendte reserver er det beregnet, hvornår væsentlige råstoffer slipper op. Det er cirkatal, da den slags beregninger er behæftet med store usikkerheder, fordi vi kan opdage nye reserver, og vores forbrug kan ændre sig. Men det er en påmindelse om, at der ikke er uendelige mængder af råstoffer på jorden.

2027
Krom: Rustfrit stål.
2030
Indium: Bruges i overfladebelægning på glas til tv- og computerskærme og til dugfri ruder.
2031
Råolie: Produktionen forventes at toppe inden 2031. Råolie bruges bl.a. til brændstof og plastic.
Bly: Bruges i bl.a. bilbatterier.
Tin: Bruges bl.a. i konservesdåser.
Guld: Bruges i smykker samt elektronikprodukter som f.eks. fjernsyn.
2033
Zink: Bruges bl.a. til rustbeskyttelse af jern og stål og nedløbsrør.
2050
Kobber: Efter sølv har kobber den bedste ledningsevne for elektronik og varme, og kobber bruges derfor i alverdens elektronikprodukter og i bilers kølere.
2059
Tungsten (wolfram): Glødetråd i elpærer, elektroder i røntgenrør, raket- og missilkomponenter.
2060
Nikkel: Bruges bl.a. til genopladelige batterier til elbiler.

Kilder: U.S. Geological Survey, EU, UK Energy Research Centre, Yale, Remondis.



Indholdsansvarlig Anne Dorthe Christensen, dagrenovation@horsens.dk