Vis emner under Forside
snebilled
Renovationsfolkene vil gerne hente affald hos dig om vinteren – det er deres opgave.
Din opgave er, at de kan gøre det uden at komme til skade i det glatte føre.

Husk derfor……..

At adgangsveje til og fra affaldsstativet skal være ryddet for sne og gruset/saltet.

At isslag er værre end sne, og at det kræver øjeblikkelig saltning og grusning.

At sneploven ved skrabning på vejen kan skabe en snevold ind mod fortovet, som renovationsfolkene ikke kan forcere med sækkevogn. Som grundejer skal du sikre, at der er gravet en passage i snevolden.

Har du spørgsmål om renovation, afhentning, adgangsveje mv., så kontakt os på
tlf.: 76 29 26 92, mandag – onsdag fra kl. 10.00 til 15.00, torsdag fra kl. 10.00 til 17.00 og fredag fra kl. 10.00 til 13.00.

Hvis dit affald ikke er hentet

Hvis affaldssækken ikke er hentet, fordi der ikke er ryddet for sne og is, vil du først få hentet din sæk ved næste ordinære tømning. Du kan bruge en vintersæk til det nye affald. Vintersækken skal du binde for og sætte ved siden af affaldsstativet på næste afhentningsdag. Både den gamle og nye sæk vil så blive taget med - hvis der er ryddet for sne og is til den tid.

Se 10 gode råd om snerydning på hjemmesiden www.skovlsne.dk


Indholdsansvarlig Carsten Lund Nielsen, tecln@horsens.dk