Vis emner under Forside

Gedvedhus er et hjemligt og hyggeligt sted, som danner rammen for trivsel, aktiviteter og samvær.

På Gedvedhus har vi 22 plejeboliger og 2 aflastningspladser. Plejeboligerne er på ca. 75 m2 og indeholder et lille tekøkken, opholdsstue, soveværelse hertil et stort badeværelse. Boligerne er bygget som et rum med mulighed for adskillelse med skabe på hjul.

Pleje og omsorg

 

Som ny beboer på Gedvedhus bliver du tilknyttet en kontaktperson. Sammen finder I ud af, hvad du har behov for hjælp og støtte til. Hos os oplever du et trygt miljø præget af respekt, omsorg, tillid og udvikling.

  • Livskvalitet, selvbestemmelse og indflydelse som en naturlig del af hverdagen.
  • Støtte til at vedligeholde ressourcer og styrke selvværdet.
  • Plads til privatliv, naboskab og fælleskab.

Dine mål for tilværelsen sættes i centrum. Du involveres i eget liv ved, at vi sammen tilrettelægger plejen, således at dine ressourcer og handlefærdigheder vedligeholdes og udvikles, med hensigt på at styrke din livskvalitet.

 

Praktiske oplysninger ved indflytning

 

Ved indflytning skal du selv medbringe møbler, undtagen en seng. Det praktiske omkring indflytning, skal du og dine pårørende selv forestå, Du skal selv sørge for at anskaffe og montere gardiner samt belysning i lejligheden. Har du behov for mange hjælpemidler i boligen, skal du og/eller dine pårørende tage kontakt til personalet, inden I møblerer boligen, da der er bestemte pladskrav ved brug af hjælpemidler så som personlifte og kørestole. Vores personale står klar til at give råd og vejledning om indretning.

Din bolig rengøres hver 14. dag.

På Gedvedhus vil du som pårørende opleve, at der er fokus på et godt samarbejde og god dialog mellem dig, ledelsen og plejepersonalet på stedet.

Plejepersonalet er tvunget til at prioritere opgaver, hvor vi forventer at du som pårørende vil hjælpe til med de praktiske opgaver som eksempelvis opvask efter besøg i hjemmet eller let rengøring.

 

 

 

 


Hos os oplever du et trygt miljø præget af respekt, omsorg, tillid og udvikling
Hos os oplever du et trygt miljø præget af respekt, omsorg, tillid og udvikling.
Hos os oplever du et trygt miljø præget af respekt, omsorg, tillid og udvikling.

For yderligere oplysninger kontakt

Gedvedhus

Kirkevej 5
8751 Gedved
Tlf: 76 29 18 80
E-mail: SundhedscenterHorsens@horsens.dk

Daglig leder:
Henrik Brandt
Tlf: 76 29 18 90
E-mail  hebr@horsens.dk

Indholdsansvarlig Lydia Sommer, sslyh@horsens.dk