Vis emner under Forside

Egebo består af mindre boenheder - 4 særskilte huse med blot 9 lejligheder i hvert hus.  Ideen bag de små enheder er, at skabe trygge rammer om et liv, der kommer så tæt som muligt på det hverdagsliv, du før levede i egen bolig.Vi har et fælles opholdsrum med køkken, spisestue og dagligstuefunktion i hvert af de fire huse.

Ved indflytning afsætter vi ekstra tid til dig og dine pårørende. Det betyder rigtig meget for os, at I kan mærke den ånd, der er på stedet, og se hvordan de øvrige beboere har det. 

Som beboer på Egebo får du din egen lejlighed, som du kan indrette med egne møbler og billeder. Vi udleverer en velkomstfolder ved indflytning, som beskriver alle de praktiske forhold. Du bliver tilknyttet en kontaktperson. Sammen finder I ud af, hvad du har behov for hjælp og støtte til.

Pleje og omsorg

 

På Egebo har vi personale hele døgnet til at give omsorg og hjælpe med praktiske gøremål. Personalet er med til at varmemad, smøre smørrebrød og anrette til middag. Det giver nærhed med vores beboere, og du har naturligvis mulighed for at deltage i madlavning og borddækning mm., hvis du har lyst til det.

Det er vigtigt for os, at du har indflydelse på din egen hverdag. Vi arbejder ud fra en målsætning om, at du skal have det godt på Egebo. Det er vores hensigt, at du i størst muligt omfang bevarer den dagligdag, du ønsker og varetager de opgaver, du er i stand til. Vores tilbud om pleje, omsorg og aktivitet bliver varetaget af vores social- og sundhedspersonale med høj faglighed.


For yderligere oplysninger kontakt

Egebo

Møllevangen 4-10
8740  Brædstrup
Tlf: 76 29 78 50 
E-mail: SundhedscenterHorsens@horsens.dk 

Daglig leder: Heidi Kristensen
Tlf: 76 29 70 80 
E-mail: heik@horsens.dk  

Indholdsansvarlig Anne  Buch, abu@horsens.dk