Vis emner under Forside

Dronning Ingrids Hjem ligger centralt placeret i Brædstrup, Dronning Ingrids Hjem har 25 plejeboliger, som er placeret rundt om en dejlig lukket gårdhave, en del af boligerne har egen terasse. Alle kan benytte fællesarealerne i gårdhaven. Vi har 2 stuer til korttidsophold med mulighed for ambulant træningstilbud.

I 2017 er fællesarealerne på Dronning Ingrids Hjem nyrenoveret, så de fremstår lyse og venlige.

Ønsker du at få en plads, skal Horsens Kommunes visitation visitere dig til en plejebolig. For at blive visiteret til en plejebolig, kræves det, at du ikke længere kan klare dig i din hidtidige bolig, og har et omfattende behov for pleje, samvær og aktiviteter.

Hvis du har behov for en plejebolig, kan du henvende dig til Horsens Kommunes Handicap og Ældrerådgivning på telefon 76 29 45 00 mandag til fredag kl. 8.30-13.00.

Dronning Ingrids Hjems- og Egebos Venner

Dronning Ingrids Hjems- og Egebos Venner består af en gruppe af frivillige, som bruger noget af deres fritid på at arrangere udflugter, banko, musik, fester mm. for vores beboere. De har en bestyrelse, som består af 8 frivillige, samt personale fra de to steder.

Det koster 50,- kr. at blive medlem af vennekredsen for et år.

Bruger- og pårørenderåd

Dronning Ingrids Hjem har et pårørenderåd, som består af 3-4 af vores beboere, 2-3 pårørende, en medarbejder- samt en ledelsesrepræsentant. På møderne drøfter vi og handler på jeres ønsker som beboere og pårørende.

Vi afholder møder i henhold til vedtægterne 4 gange om året. Årsmødet holdes i begyndelsen af året, og her vælges medlemmer for to år af gangen. 

 


For yderligere oplysninger kontakt

Dronning Ingrids Hjem

Dronning Ingrids Vej 1
8740  Brædstrup
Tlf: 76 29 71 11
E-mail: SundhedscenterHorsens@horsens.dk

Daglig leder:
Maybritt Hørup
Tlf: 76 29 71 12
E-mail: mahor@horsens.dk

 
Indholdsansvarlig Jesper Bøje, jkb@horsens.dk