Vis emner under Forside

Dronning Ingrids Hjem ligger dejligt placeret i Brædstrup. Du har ikke langt til byen eller lægehuset, og vi har skolen som nærmeste nabo. Lejlighederne er lyse med mulighed for at indrette med dit personlige præg.

På Dronning Ingrids Hjem har vi 25 lejligheder samt 2 aflastningsstuer. Vores dagligstue huser desuden vores daghjem. 

 

Alle boliger har bad/toilet, et lille tekøkken, opholdsstue og soveværelse. 

Der er skillevæg/skab mellem stuen og soveværelset. Badeværelse med toilet og faste skabe ligger i tilknytning til soveværelset, som i øvrigt har plejeseng, der opfylder dine individuelle behov. I køkkenet er der køkkenskabe samt køleskab. I nogle af lejlighederne er der 2 kogeplader og en lille ovn. 

Lejlighederne ligger placeret rundt om vores store gårdhave, hvor nogle af lejlighederne har terrasse ud til haven og andre vender ud mod de omkringliggende arealer. Du og dine pårørende meget velkomne til at benytte vores dejlige have, hvor vi har pavillon, høns/fugle samt masser af muligheder for selvpluk.

Pleje og omsorg


Som ny beboer på Dronning Ingrids Hjem bliver du tilknyttet en kontaktperson, som er den samme person gennem hele forløbet. Sammen finder I ud af, hvad du har behov for hjælp og støtte til. Ved indflytning tager vi en snak med dig og dine pårørende om, de mange praktiske ting, der skal tages højde for og får afstemt, hvilke forventninger du har til os og omvendt. Du får ligeledes udleveret en velkomstfolder med praktiske informationer. 

På Dronning Ingrids Hjem har vi personale hele døgnet til at give omsorg og hjælpe med praktiske gøremål. Det er vigtigt for os, at du har indflydelse på din egen hverdag. Vi arbejder ud fra en målsætning om, at du skal have det godt på Dronning Ingrids Hjem. Det er vores hensigt, at du i størst muligt omfang bevarer den dagligdag, du ønsker og varetager de opgaver, du er i stand til. Vores tilbud om pleje, omsorg og aktivitet bliver varetaget af vores social- og sundhedspersonale med høj faglighed.

 

 

 

 

 

For yderligere oplysninger kontakt

Dronning Ingrids Hjem

Dronning Ingrids Vej 1
8740  Brædstrup
Tlf: 76 29 71 11
E-mail: SundhedscenterHorsens@horsens.dk

Daglig leder:
Maybritt Hørup
Tlf: 76 29 71 12
E-mail: mahor@horsens.dk

Indholdsansvarlig Anne Buch, abu@horsens.dk