Vis emner under Forside

Boliger


Den private boligdel består af 1 1/2 rums boliger på 64.7 m2 inklusiv fællesarealer. I boligerne er der flytbare skabe, som giver dig mulighed for at afgrænse sengen via afskærmning med skabe, eller du kan placere skabene op ad væggen, så du får ét stort sammenhængende rum - afhængig af dine behov. 

I hver bolig er der køkkenbord, køleskab samt et stort badeværelse med plads til hjælpemidler, hvis du har behov for dette.

Du kan tage de møbler med, du har lyst til, undtagen en seng, som af praktiske årsager er en fast bestanddel. Det kan være svært at have overblik over, hvilke møbler der er plads til. Vi står klar til at tage en snak om, hvordan du bedst får møbleret dit nye hjem, så du føler dig hjemme, samtidig med, at der tages hensyn til brug af eventuelle hjælpemidler. 


Pleje og omsorg


Når du flytter ind på hos os, vil du få udleveret en velkomstfolder med praktiske informationer blive mødt af et engageret personale, der på forskellig vis hjælper og støtter dig til en aktiv hverdag, hvor du er så selvhjulpen som muligt. Som ny beboer på Birkebo bliver du tilknyttet en fast kontaktperson. 

På Birkebo arbejder ud fra en målsætning om, at du skal have det godt, og det er vores hensigt, at du i størst muligt omfang bevarer den dagligdag, du ønsker og varetager de opgaver, du er i stand til. Vores tilbud om pleje, omsorg og aktivitet bliver varetaget af vores personale med høj faglighed.

Livet fortsætter, når man flytter på plejehjem. Vi vægter dialogen og samarbejdet med dig og dine pårørende højt, og vi vil rigtig gerne være medspillere i forhold til dette.  De nære relationer vil altid være vigtige i det gode samarbejde omkring pleje og omsorg.

 

 

For yderligere oplysninger kontakt

Birkebo

Vestbirkvej 3
8752 Østbirk
Tlf: 76 29 78 80
E-mail: SundhedscenterHorsens@horsens.dk


Daglig leder:
Anni Thygesen
Tlf: 76 29 78 81
E-mail: ant@horsens.dk 

Indholdsansvarlig Anne Buch, abu@horsens.dk